You are currently browsing the monthly archive for marts 2010.
Min snart 3-årige Main Coon kat, Remus, har været så grueligt meget igennem i løbet af sit korte liv. Han er desværre blevet “lavet” af en avler, som ikke går så højt op i sine kattes helbred. Inden for sit første leveår fik han fjernet alle sine tænder pga kronisk tandkødsbetændelse forårsaget af calici virus. Sidste forår blev han opereret for et løst knæ og i sensommeren fik han guldakupunktur for at afhjælpe smerter fra hofteledsdysplasi. Siden da han han haft en lang periode uden problemer. Han har nydt selskabet fra sin lillebror. Og det er da også den selv samme lillebror der nu, uden at ville det, er skyld i Remus’ nuværende kvaler. Altså, for første gang opsøger jeg dyrlæge pga noget der IKKE er avler-relateret. Men nu er det jo Remus vi snakker om så selv et bid i øret er ikke let overstået. Først skulle en byld tømmes. Men den hævede op igen så han blev opereret. Og nu er det så tilsyneladende galt igen. Min kollega, Søren, har efter at have set et billede af Remus’ øre bedt mig tage ham med i morgen. Jeg har sagt mange grimme ord, som jeg nok skal forskåne jer for. Bekymring og tristhed på Musens vegne over at ingenting er let for ham. Vi krydser fingre for en simpel løsning i morgen.
Nedenfor, min smukke Remus.


