You are currently browsing the monthly archive for maj 2010.
Så kom Thomas hjem fra Gran Canaria! Det er skønt endelig at kunne være sammen i længere tid, og så endda i mit eget hjem! Men for en der altid har været meget alene er det også svært pludselig at have en omkring sig hele tiden. Ikke at kunne bestemme alting selv, som jeg plejer og at have en anden at tage hensyn til, mht næsten alt. Det er en udfordring, men en jeg gerne tager på mig. Jeg nyder at være sammen med Thomas, at have en at tale med om de små ting i hverdagen. Jeg tror at hvis vi bliver ved med at tale sammen når der er noget der går os på så skal vi nok kunne få det til at fungere.
Kattene er lykkelige for at have Thomas hjemme. Især Ambrosius nyder den ekstra opmærksomhed. Vi kæmper stadig, efter 6 uger, med at få helet Remus’ blodøre. Denne gang ser det ud til at lykkes, selvom jeg tvivler på at han nogensinde får et normalt øre igen. Men hvad, det bliver bare endnu en ting der gør ham til noget særligt.
Thomas og jeg var inde at se Avatar sammen i 3D. Thomas havde aldrig set en 3D film og jeg havde besluttet a den skulle han se i 3D. Det gør så også at jeg nu har set den film 3 gange i biografen! Godt den er ude på dvd nu, ellers blev jeg da ruineret!
Er for en gangs skyld i gang med at læse Dresden Files
Er nået til bind 9, White Night. Uha, den er god! Vil prøve at læse noget andet ind imellem den og bind 10. Samtidig er det nyeste bind (nummer 12) på vej fra USA. Yay!

