Mit Eye-Q forsøg er trådt lidt i baggrunden. Desværre!
Det viser sig at Fredericia Kommune har vurderet at jeg har det ALT FOR GODT! I hvert fald har jeg fået meldingen at jeg fra 1. juli mister min støtte fra Asgaard og i stedet overgår til kommunens eget regi, som kun yder praktisk hjælp, ingen social hjælp og ingen samtaler, hvilket er ca 80% af mit behov! Det er skræmmende at jeg nu skal se alt det jeg har bygget op over de sidste 10 år forsvinde mellem fingrene på mig, fordi de selv mener de kan varetage min støtte. Jeg har ikke hørt et pip fra kommunen i alle de år jeg har boet her, ikke engang deres årlige opfølgninger på mit arbejde har de kunne varetage (har haft 3 på 7 år!)
Jeg kan ikke klare mig uden ugentlig støtte. Bliver jeg tvunget til det ender jeg enten på institution igen eller også tager kaos og depressioner så meget over igen så jeg gør en ende på det. Og jeg ved godt at de skal spare penge, men hvor mange penge tror de de sparer når jeg om nogle år skal på institution???
Selv mine foredrag, som betyder så meget for mig og igennem hvilke jeg identificerer mig mere end noget andet, mister jeg. Det vigtigste i mit liv! Pist væk!
Jeg syntes det er hårdt at leve med et handicap. At vide, hver dag at man i samfundets øjne ikke er god nok, og er til besvær. Det er endnu hårdere at skulle leve med depressioner, som vi ikke kan behandle medicinsk fordi jeg ikke kan tåle nogle at de typer medicin jeg har prøvet endnu. Det er svært at være pensionist og skulle få pengene til at slå til, og ikke kunne tjene flere uden at skulle blive trukket i tilskud. Med ud over at jeg dagligt skal leve med disse udfordringer syntes Fredericia Kommune altså at jeg skal gøre det uden ordentlig støtte.
Hvem end der bestemmer i Fredericia: SKAM JER!
Vi anker selvfølgelig sagen. Men umiddelbart ser det ikke lyst ud.


6 kommentarer
Kommentar feed for denne artikel
juli 30, 2011 at 8:55 pm
Keld Pedersen
Held og lykke med det.
august 8, 2011 at 6:47 pm
susanne Brandt
Hej vores datter på 22 har spist de fiskepiller du nævner i 3½ år. på et tidspunkt var hun stoppet fordi hun ikke havde flere piller. Vi kunne straks mærke en forværring. Hun fik det bedre igen, da hun startede på pillerne igen.
Held og lykke til dig.
Hilsen Susanne
august 8, 2011 at 7:04 pm
salixas
Hej Susanne. Tak for din kommentar. Jeg kunne ikke mærke noget i lang tid, men ligesom jer kunne jeg straks mærke forskel (og se forskel på skriften i min dagbog) da jeg måtte gå på halv dosis. Det er en skam de er så dyre. Men man kan få dem med rabat hos NLD gruppen hvis man er medlem hos dem eller Autismeforeningen.
august 11, 2011 at 3:27 pm
Kathrine Felland Gunnløgsson
Hej Louise
Jeg håber det går bedre end da du skrev dette indlæg? De besparelser der sker på handicapområdet for tiden er noget af det mest kortsigtede – for som du også er inde på, så kommer det til at koste meget mere (også menneskeligt) på lang sigt.
Min søn er lige startet på Skolen i Peter Vedels gade, og vi har fornøjelsen af at skulle høre dit foredrag i september. Det glæder vi os til. Jeg har selv en blog, hvor jeg skriver om livet i vores familie – ikke mindst hvad Alfreds diagnose betyder for os alle. Jeg har linket til din blog, så endnu flere kan få glæde af den.
Mange hilsner Kathrine
august 11, 2011 at 7:46 pm
salixas
Hej Kathrine. Tak for din besked og for linket. Jeg opdaterer desværre ikke siden så often da min sagsbehandler læser den og allerede en gang har taget ting jeg har skrevet her, forvrænget dem og brugt dem imod mig. Så så længe min sag kører tør jeg ikke skrive så ofte. Det går jo desværre ikke bedre end da jeg skrev det sidste oplæg. Tværtimod. De har gang på gang ændret forklaring på hvad mit nye tilbud indeholder og hver gang til det værre. Det er nu så ringe at jeg virkelig ikke kan se hvordan jeg skal kunne fungere når det træder i kraft. Men vi anker på livet løs så indtil videre er intet afgjort. Kryds fingre for mig og så ses vi den 6. September
Hilsen
Louise
august 11, 2011 at 9:11 pm
Kathrine Felland Gunnløgsson
Hej igen!
Jeg krydser på livet løs og håber det kommer til at gå godt. Det er jo grotesk, at man på en måde bliv straffet, når man har det godt og ikke kan få lov til at beholde den støtte, som netop har været nødvendig for at man har det godt.
Mange hilsner fra Kathrine